Byg din drømmebolig i naturskønne omgivelser nær Aalborg

Er du på udkig efter det helt perfekte sted at bygge din og familiens drømmebolig? Så har vi gode nyheder! Lige nu er der nemlig de skønneste byggegrunde til salg nær Aalborg, som ligger midt i den nordjyske natur med udsyn til Limfjorden.

Her skal du bygge, her skal du bo

Tofthøjen i Storvorde er der udstykket en række eksklusive byggegrunde på toppen af det populære Sejlflod-område. Grundene ligger på en stigning i landskabet, således du ikke alene får udsyn til Limfjorden, men også til det smukkeste, kuperede terræn og enge, så langt øjet rækker.

 

Med andre ord er der tale om et fredfyldt område, hvor man kan trække vejret og nyde roen, hver dag man står op eller kommer hjem fra arbejde. Og trænger man alligevel til, at der skal ske lidt mere, så ligger Aalborg C og byens mange muligheder blot 14 kilometer eller 20 minutters kørsel derfra.

En fantastisk by i vækst

Det er ikke kun naturen, der gør Storvorde-Sejlflod området til et attraktivt sted at bygge hus; byen tilbyder nemlig alt, hvad man som familie har brug for og kunne tænke sig.

 

For eksempel har Storvorde et stærkt og aktivt foreningsliv, der både byder på diverse idrætsmuligheder for børn og voksne, og som står for fællesaktiviteter for alle i lokalsamfundet i løbet af året.

 

Derudover ligger både skole og børnehave i gåafstand fra Tofthøjen, og med et veletableret stisystem er det både nemt og sikkert for jer og børnene at komme til og fra institutionerne til dagligt.

 

Små 100 meter fra din nye byggegrund ligger der også en spritny REMA100, og skal det hele være lidt nemt, har byen også et fremragende pizzaria.

 

Endelig har Storvorde også sit eget bibliotek, et plejehjem og ikke mindst den smukke Storvorde Kirke.

Nyd naturen

Storvorde ligger som sagt i de lækreste, naturskønne omgivelser. Der er både skov og enge helt tæt på, ligesom du efter en kort køretur befinder dig det eneste sted i Danmark, du kan opleve vilde elge og vildsvin – nemlig i naturreservatet, Lille Vildmose.

 

Er det vandet, der trækker, så er både Egense Strand og Dokkedal Strand et besøg værd på alle tider af året, ligesom du fra Egense kan hoppe på færgen og nyde en dag i smukke Hals.

 

Du finder således alt, hvad du drømmer om og kunne tænke dig, lige udenfor døren eller inden for rækkevidde.

PerJohansen

Learn More →