De fleste har prøvet at ligge vågen en nat og vende sig i sengen, mens tankerne snurrer. Men for nogle bliver det ikke kun en enkelt nat – det bliver en tilstand. Søvnen glider væk, og natten bliver et sted, hvor bekymringerne vokser. Man ser på uret igen og igen, beregner timerne til vækkeuret ringer, og mærker kroppen spænde, mens træthed og frustration tager til.

Søvnproblemer er langt mere end et praktisk irritationsmoment. Når vi ikke sover, mister vi evnen til at restituere – både fysisk og mentalt. Det påvirker koncentrationen, hukommelsen, humøret og kroppens hormonbalance. Mange, der kæmper med langvarige søvnproblemer, beskriver, at de føler sig fanget i en ond cirkel: Jo mere de prøver at sove, desto mere vågne bliver de.

Som psykolog ser jeg ofte, at søvnbesvær hænger sammen med ubearbejdede tanker og stress. Hjernen bliver overaktiv, fordi den forsøger at løse problemer midt om natten. Der er ikke ro, fordi sindet stadig er “på arbejde”. Når man endelig falder i søvn, er den let og urolig, og man vågner uden fornemmelsen af at være udhvilet.

I terapi arbejder vi med at forstå, hvad der ligger bag søvnløsheden. Det kan være præstationspres, bekymring for fremtiden, uforløst sorg eller manglende grænsesætning. Mange har vænnet sig til at undertrykke kropslige signaler og derfor mister kontakten til, hvornår de egentlig er trætte. Det første skridt er derfor ofte at skabe et miljø og en rytme, hvor kroppen får lov til at lande.

Når søvnen svigter, bliver mange hårde mod sig selv. “Jeg burde kunne sove”, tænker de. Men søvn kan ikke tvinges frem – den skal tillades. Det handler om at skabe et trygt rum, hvor kroppen langsomt lærer at give slip igen. Her kan enkle psykologiske strategier hjælpe: at genkende stressmønstre, ændre tankevaner og arbejde med rogivende rutiner.

Ofte er søvnen et spejl på resten af livet. Hvis dagen er fyldt med uro, krav og selvkritik, vil natten sjældent være rolig. Mange opdager, at søvnproblemet i virkeligheden er et symptom på et større behov for balance. Når man lærer at håndtere stress, bekymring og følelsesmæssig overbelastning, begynder søvnen ofte spontant at vende tilbage.

Derfor er det sjældent nok at følge generelle råd som at undgå kaffe eller skærme. Søvnbesvær kræver forståelse for de psykologiske mekanismer, der holder kroppen i alarmberedskab. I terapien arbejder man med både tanker, følelser og kropslige reaktioner, så man lærer at falde til ro indefra.

Langvarige søvnproblemer kan føre til stress, depression og angst, hvis de ikke tages alvorligt. Derfor er det vigtigt at søge professionel støtte, når man mærker, at nætterne begynder at påvirke dagen. Søvn er ikke luksus – det er en grundlæggende forudsætning for mental sundhed.

At genvinde en stabil søvn handler ikke kun om teknik, men om at genskabe tilliden til, at kroppen kan finde ro igen. Det kræver tålmodighed, men også omsorg for sig selv – og den proces begynder med at lytte, i stedet for at presse.